Søg efter artikel eller underside...

Tryk på enter for at søge

Virksomheder

Store problemer med Apples FaceTime

31. januar 2019

Mac, iPhone og iPad brugere kan blive aflyttet igennem beskedtjenesten, FaceTime-app, hvis de ikke slår den fra.

Du kan blive aflyttet igennem Facetime-appen

Den 19. januar opdagede en 14 årig dreng i Arizona en alvor sikkerhedsbrist ved FaceTime-appen. Facetime kunne bruges til at aflytte andre intetanende FaceTime-brugere. Det fandt han ud af, da han lavede et gruppeopkald til en ven og kunne lytte med allerede inden vennen overhovedet tog telefonen. Sikkerhedsbristen er således at mikrofonen på Mac og iOS-enheder begynder at optage og transmittere lyd og i nogle tilfælde video fra uvidende brugere, når de tilføjes til et gruppeopkald. Optagelserne begynder allerede før opkaldet enten bliver besvaret eller afvist, hvilket betyder at enhver med en Mac eller iOS-enhed kan blive aflyttet, medmindre FaceTime-programmet er deaktiveret.

Kontaktede Apple omgående

Efter drengen opdagede sikkerhedsbristen, kontaktede drengens mor, Michele Thompson omgående Apple på flere forskellige måder. Men hun fik intet svar fra Apple Support. Det var først en uge efter, nemlig den 25. januar, at Apple svarede Michele Thomson og opfordrede hende til at rapportere problemet som en såkaldt ”bug.

Apple reagerede først en uge efter

På trods af Michele Thomsons mange henvendelser, gik der dog endnu en weekend før Apple reagerede. Først mandag den 28. januar meddelte Apple offentligheden om problemet og fortalte at de arbejdede på en løsning. Den lange reaktionstid har dog fået mange til at tvivle på virksomhedens arbejde med sikkerhed. Apple er ellers kendt som en virksomhed, der prioriterer sikkerhed meget højt. De udlover blandt andet dusører til godsindede hackere, som finder sikkerhedsbrister i Apple produkter.

Apple meddelte desuden mandag at en løsning er på vej i form af en softwareopdatering, om forventes udkommer i løbet af ugen.

Sådan slår du FaceTime fra

Hvis du sidder med en Mac eller iOS-enhed og er bange for at blive aflyttet, kan du nemt og hurtigt slå FaceTime fra ved at gøre følgende:

  1. Gå ind under ”Indstillinger”.
  2. Søg efter ”FaceTime”.
  3. Slå FaceTime fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *