Søg efter artikel eller underside...

Tryk på enter for at søge

Politik

Sådan ser det ud dagen efter folketingsvalget

6. juni 2019

Alle stemmerne er nu talt op og det samlede billede står klart:

Rød blok får 52,1 procent, imens blå blok får 47,7 procent af stemmerne. Det svarer til 91 mandater til rød blok og 79 mandater til blå blok. Det endelige resultat for de 13 opstillede partier ser ud som følger:

  • Socialdemokratiet: 25,93 procent
  • Venstre: 23,39 procent
  • Dansk Folkeparti: 8,73 procent
  • Radikale Venstre: 8,62 procent
  • SF: 7,71 procent
  • Enhedslisten: 6,93 procent
  • Konservative: 6,61 procent
  • Alternativet: 2,95 procent
  • Nye Borgerlige: 2,36 procent
  • Liberal Alliance: 2,33 procent
  • Stram Kurs: 1,79 procent
  • Kristendemokraterne: 1,73 procent
  • Klaus Riskær Pedersen: 0,84 procent

Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Alternativet kan således glæde sig over at komme over spærregrænsen og sikre sig en plads i Folketinget, men det samme kan ikke siges om hverken Stram Kurs, Kristendemokraterne og Klaus Riskær Pedersen, som må ud og samle underskrifter igen.

Folketingsvalget så den laveste valgdeltagelse siden Folketingsvalget i 2005, hvor det samme procenttal deltog. Valgdeltagelsen var kun en smule højere end ved valget i 1994, hvor kun 84,3 procent af de stemmeberettigede deltog. Valgekspert Rune Stubager udtaler at det kan være grundet træthed efter Europaparlamentsvalget og en meget lang valgkamp.

Folketingsvalgets vindere

Radikale Venstre havde en historisk valgaften og er nu lige så store som Dansk Folkeparti. De fik fordoblet deres mandater og har nu hele 16 mandater.

Nye Borgerlige kom – i modsætning til andre små blå blok-partier – rent faktisk over spærregrænsen og har dermed sikret sig plads i Folketinget.

Folketingsvalgets tabere

Dansk Folkeparti er uden tvivl én af valgets helt store tabere. Flere af de store profiler ser ud til at forlade Folketinget efter valget, da de mister over halvdelen af deres mandater. De går fra hele 37 mandater til kun 16 mandater. Samtidig får de kun ét mandat i Københavns storkreds og det går enten ud over gruppeformand, Peter Skaarup eller udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Også Liberal Alliance kan siges at have haft en dårligt valg, hvor de mister ni ud af deres nuværende 13 mandater. Det går blandt andet ud over partileder og tidligere udenrigsminister, Anders Samuelsen, der ryger ud på grund af manglende…

Alternativet mister også ét mandat og er således blevet halveret, hvilket betyder at enten partiets politiske leder, Uffe Elbæk, eller lederen af folketingsgruppen, Carolina Magdalene Maier må vinkel farvel til Folketinget.

Kristendemokraterne kom slet ikke over spærregrænsen, da de manglende blot 191 stemmer for at komme ind.

Det videre forløb

Selvom Mette Frederiksen umiddelbart ser ud til at blive landets næste statsminister med et flertal i rød blok, så vil det kræve benhårde forhandlinger. Lars Løkke Rasmussen ønsker en regering henover midten, hvorimod Mette Frederiksen afviser dette. I dag, torsdag kl. 11, sætter Lars Løkke Rasmussen kursen mod kongehuset, hvor han skal fortælle Dronnningen, at den siddende regering går af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.