Søg efter artikel eller underside...

Tryk på enter for at søge

Virksomheder

Pernille Geneser stopper som CIO i Bestseller

10. december 2018

Bestseller har opsagt samarbejdet med Pernille Geneser.

Pernille Geneser har ellers besiddet posten som CIO i Bestseller i de sidste fem år. Det opsagte samarbejde sker på trods af Pernille Genesers nomination af Computerworld til årets CIO 2016 og hendes fem år på posten. Hun bliver imidlertid afløst af Nicolas Skovmand, som er blevet forfremmet internt i Bestseller fra en stilling som programme director, og Dann Bleeker Pedersen, som er head of it plan, også i Bestseller. Der er dog kun tale om en midlertidig løsning, indtil der findes en permanent afløser for Pernille Geneser som CIO i Bestseller.

Pernille Geneser har tidligere besiddet høje stillinger inden for it i flere forskellige store, danske virksomheder. Hun har blandt andet været CIO for Ecco og hun har været senior director for Arla. Derudover har hun også i løbet af sin stilling som CIO for Bestseller drevet egen virksomhed ved siden af. Hendes virksomhed, FashionTrade, tilbyder engroshandelsløsninger til fashion brands og retailers i hele verden.

Bestseller bekræfter i en mail, at de har opsagt samarbejdet med deres CIO, Pernille Geneser. De bekræfter samtidig, at de har indsat to interne medarbejdere, Dann Bleeker Pedersen og Nicolas Skovman. De skal i fællesskab overtage hendes stilling, imens de leder efter en mere permanent CIO til deres it-afdeling. Bestseller ønsker ikke at fortælle, hvorfor de har opsagt samarbejdet med Pernille Geneser. De vil desuden heller ikke sætte en konkret tidshorisont på at finde en permanent afløser for hende.

Pernille Geneser har ikke ønsket at kommentere sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *