Søg efter artikel eller underside...

Tryk på enter for at søge

Sundhed

Lad os tale om voksenmobning

16. maj 2019

Næsten alle har set, prøvet eller udøvet mobning i deres opvækst. Det er desværre en naturlig del af manges skolegang, og det er et meget omtalt emne. Mindre italesat er den modne udgave heraf – voksenmobning. Men hvad defineres voksenmobning som, hvorfor sker det, og hvad skal man gøre, hvis man oplever det? Læs mere her, og bliv klog på området! 

 

Er vi ikke blevet for gamle? 

Det korte svar er: jo. Det lange svar er dog mere kompliceret. Mange vil nok synes, at mobning hører børn til, fordi det er barnlig opførsel, og børn opfører sig barnligt. Desværre vokser vi ikke alle ens, og nogle vokser mere end andre. Dette er ikke en nedgørelse, men en påpegelse af problemet. For hvis man reagerer med mobning, så tyder det på, at man ikke har lært at håndtere problemer korrekt.  

Det er også muligt, at mobberen selv har oplevet mobning i sin opvækst og derfor forsvarer sig selv gennem mobning. Her lever personen under en illusion om “mob eller bliv mobbet”, som skyldes barndomstraume.  

 

Direkte og indirekte mobning 

Man kan ofte opdele mobning i direkte og indirekte mobning. Den direkte mobning er nem at opdage, da den udtrykkes verbalt. Her kan en konflikt være opstart til mobning, men det kan også bare udvikle sig til et skænderi. Det kan også være ensidet, hvor en eller flere personer chikanerer en medarbejder.  

Den indirekte mobning er sværere at identificere, da den ikke altid er verbal. Indirekte mobning kan fx foregå ved ignorering. Det kan også være, at en medarbejder tidligere har gjort noget forkert, og dette omtales sarkastisk eller kun bag offerets ryg. Der er også mange medarbejdere, som bruger de sociale medier til at holde andre uden for.  

 

Hvornår er det mobning? 

Det kan være svært at definere voksenmobning, fordi den ofte er mere indirekte end børnemobning. Derudover er det også en udfordring, at mobningen foretages af voksne mennesker. Så er de nemlig sværere at “opdrage” på, end børn er.  

Derfor definerer man voksenmobning ud fra mobbeofferets opfattelse. Hvis offeret føler sig mobbet, så er han det også, og det bør håndteres.  

I arbejdstilsynets definition lyder det at: ”Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.” 

Så hvis du oplever mobning på din arbejdsplads, så meld det til din tillidsperson, så der kan gøres noget ved problemet. Du kan evt. også prøve at tage initiativ til fællesarrangementer som inkluderer alle ansatte – således ingen føler sig udenfor.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.