Søg efter artikel eller underside...

Tryk på enter for at søge

Nethandel

Det kan du bruge Google Analytics til

27. august 2019

Google Analytics er et gratis webanalyseværktøj, som udarbejder en detaljeret statistik over, hvordan brugerne opfører sig på en bestemt hjemmeside. Google Analytics kan give dig uvurderlige indsigt i din virksomheds online aktivitet – der findes blandt andet rapporter, der kan give dig indsigt i din målgruppe, trafikkilder, besøgsvarighed og meget mere. Du kan også måle på den trafik, der kommer fra blandt andet Google Ads og de sociale medier.

Hvordan bruger jeg Google Analytics til dagligt?

Google Analytics tilbyder uanede muligheder – og de giver mange informationer, hvis du ved, hvordan du finder dem og bruger dem. Analytics er nemlig en måde at undersøge de aktiviteter, som er vigtig for lige netop din virksomhed. Alt efter hvilken virksomhed, du har og hvilke informationer, der er vigtig for dig, så er der nogle rapporter til dig. Her gennemgår vi kort de rapporter, der kan have din interesse.

Målgruppe

Hvis du gerne vil vide, hvilke slags besøgende din hjemmeside tiltrækker, så kan du bruge rapporten ”Målgruppe. Her kan du blandt andet se, hvilken demografi din målgruppe tilhører, hvilke interesser de har, hvor i landet de bor samt hvilken enhed de besøger din hjemmeside fra. Disse data kan bruges til en masse, men det kan blandt andet bruges til at optimere din søgemaskineannoncering, idet du kan målrette disse annoncer bedre med den information – du kan også bruge informationerne til at målrette Facebook og Instagram annoncering endnu bedre!

Anskaffelse

Hvis du gerne vil vide, hvordan de besøgende kommer frem til din hjemmeside, så kan du bruge rapporten ”Anskaffelse” eller ”Aquisition”. Her kan du se et uddrag af relevante trafikkilder, men du kan også gå ind under ”Al trafik” eller ”All traffic”, hvor du kan se trafikkilderne inddelt i ”kanaler”, ”kilde” og ”henvisninger”. Du kan således her se, om dine besøgende kommer fra organiske søgninger, fra betalt annoncering, fra de sociale medier eller fra andre hjemmesider. Du kan dog også dykke meget mere ned i dataen og undersøge, hvilke kanaler, der skaber flest konverteringer og hvilke der resultater i længere besøg. Du kan også finde afvisningsprocenten – hvis denne er meget høj for visse undersider (over 90 %), så kræver de lidt arbejde!

Konverteringer

Hvis du gerne vil vide, hvor mange konverteringer, der sker på din hjemmeisde, så kan du bruge rapporten ”Konverteringer”. Hvis du har oprettet mål i Tag Manager og Analytics samt tilknyttet for eksempel Google Ads og sporer opnåelsen af mål fra dine annoncer, så kan du altid se, hvor du får konverteringer fra. Er det besøgende, der søger dig frem organisk eller er det måske din Google Ads, der performer bedst? Det kan du se her!

Der findes mange flere vigtige pointer, som du kan udlede af al den data, som Google Analytics samler for dig – det er bare med at få oprettet en Analytics konto.

Sådan opretter du en Google Analytics

Hvis du har login til en hjemmeside, så skal du faktisk bare ind og oprette en Google Analytics konto. Når du har oprettet en konto og gennemgået opsætningen, så får du en trackingkode, som du skal sætte ind på din hjemmeside og så tracker den alt, hvad den kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.