Søg efter artikel eller underside...

Tryk på enter for at søge

Nethandel

Mobilepay er kommet til Finland

4. januar 2019

Mobilepay er efterhånden blevet en meget populær betalingsmetode for både unge og gamle i Danmark lige siden lanceringen i maj 2013. Det er en meget nem måde at overføre penge på. Og ikke mindst at betale i såvel fysiske butikker som webshops. De fleste har jo altid deres smartphone på sig. En glemt pung er derfor ikke længere en god undskyldning for at undgå at betale.

Mobilepay er en applikation udviklet og ejet af Danske Bank. I appen kan man med et betalingskort overføre penge til og modtage penge fra venner og bekendte ved hjælp af et telefonnummer. Man kan desuden betale i såvel fysiske butikker som i webshops. Formålet med appen var at gøre det så nemt at overføre penge og betale i butikker, som det er at sende en sms. Appen kræver blot en tilknytning af et betalingskort, kontooplysninger til mobilnummeret og en firecifret pinkode – og så er man klar til både at sende og modtage penge.

Siden lanceringen har Mobilepay haft stor succes i Danmark. Ikke engang en konkurrerende app med samme formål, Swipp, som blev lanceret i juni 2013, kunne slå Mobilepay af pinden. Mobilepay overtog hele markedet og indledte en række distributionsaftaler med danske pengeinstitutter omkring tilslutning til Mobilepay-systemet.

Selvom Mobilepay har vist sig at være en kæmpe succes herhjemme, har det ikke været nemt at komme ind på andre markeder. Det er dog nu lykkes Mobilepay at få fodfæste på det finske marked. Antallet af transaktioner stiger dag for dag, og hver måned kommer der 40.000 nye brugere til. Det er ifølge Mark Wraa-Hansen, der er administrerende direktør i Mobilepay-koncernen, de samme vækstrater, som Mobilepay oplevede i Danmark i de første år efter lanceringen.

Mobilepay er nu så populær i Finland at den kan siges at være den største betalingskanal i landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.